Transform your opportunities

Home

Mega Trends der ændrer dig -om du vil det eller ej

CSW Europe 2016

Kom og oplev Lene Gammelgaard i et forrygende foredrag “Krise er din mulighed for forandring og vækst”

Krise er din mulighed for forandring og vækst.

Lene Gammelgaard tager udgangspunkt i det enkelte menneske og om hvordan forandringerne vil påvirke dit liv.

Lene Gammelgaard siger:

Programmér din hjerne så du får virkelyst og gå på mod – Der er stadig tid til at realiserer dine drømme.

Vil du vide mere er der mulighed for at læse Lene Gammelgaards seneste bog – “Valget er dit”.

Tilmelding nødvendigt på: fo-ringsted@mail.dk – oplys antal, navn samt tlf.nr. –

Arrangeret af FO Ringsted. 
Tir. d. 25. oktober 2016, kl. 19.30. (Fri entré) 
Anlægspavillonen, Tværalle 5, Ringsted

Human Innovation – program your brain

Free Webinar | Maximise Performance with a Growth Mindset (AsiaPacific)

Why is reality unattractive?

https://www.theguardian.com/film/2015/sep/28/jon-krakauer-into-thin-air-opinion-everest-movie

How come that it is so difficult to portray real people in all our complexities instead of simplifying characters, reducing the effect a great reality based story can have?

If you feel like knowing more about Scott Fischer – the real inspirational side of this grand guy, you might gain more in depth insight from “To the summit and safe return” http://www.amazon.com

http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE3417071/undervisningsminister-i-opgoer-slut-med-uacceptable-skoleskemaer/

Allerede sidste år blev der fra politisk hold pålagt kommunerne at sørge for kortere skoledage. Nu kommer udmeldingen på ny. Hvad kommer den så til at bevirke denne gang?

Vores børn har allerede været udsat for “reformeksperimentet” i 2 år. Deres barndom får de aldrig igen. Gør noget nu – så vi får de bedste ingredienser fra reform tanken ført ind i en skoledag der SKAL være kortere. Hvad type voksne er det vi får ud af reformen som den er nu? Jeg oplever alt for mange udkørte børn og dermed også de voksne, der skal være rollemodeller og inspiratorer for de børn vi som forældre overlader i andres varetægt.

Folkeskolereformen skader børn

Jeg er som mor til en pige i 5 klasse vidne til hvad mit barns skoledag gør ved et barn i den alder. Hun har 3 dage med undervisning til 15.30, de resterende korte dage har hun fri 14.45. Jeg oplever et barn med konstant sorte rander under øjnene, kort lunte temperaments mæssigt. Ekstremt råt sprogbrug og uden energi til ret meget andet end Ipad og den ridning jeg presser hende til, for dog at give hende andet i livet end skole som 11 årig. Jeg tillader af og til en “hviledag” og oplever at hun efter 3 sammenhængende dage – bliver en helt andet pige. Overskud overfor familien, nuanceret emotionel regulering, næsten ingen uhensigtsmæssige konflikter og initiativer der kommer indefra og kræfter til at gøre noget med dem. Jeg overvejer seriøst at skifte til privat skole, fordi jeg ikke bryder mig om det menneske, der kommer ud af den nye skolereform. Kan det være meningen at skolen/samfundet brænder børn ud, inden de overhovedet er kommet ind på arbejdsmarkedet, hvor stress også er et alvorligt problem. Jeg frygter min datter er så grundpresset af lange, ikke kvalitative nok skoledage, at hun rent faktisk tager skade på sin udvikling pga. skolereformen som den er blevet. Der SKAL jo sættes ind nu! Børnene er gidsler og ofrene i de voksnes eksperimenter og de tager skade af vores langsommelighed. ER mere lovgivning vejen frem? Mon dog?
Måske skal alle vi voksne, der er en del af ungernes liv, bruge vores sunde fornuft og handle hurtigt. Kortere skoledage, der samtidig er den tid værd, børnene investerer af deres liv i andre menneskers vold

Jeg bliver inderligt oprørt over Danmarks absurd ressource-misbrug

For snart mange år siden adopterede jeg min uundværlige datter fra Nepal. En proces der bragte mig i nærkontakt med såvel adoptions systemet som svigtende og løftebrydende politikere. En langstrakt erfaring, der på utallige planer underminerede min allerede skeptiske tilgang til offentlige instanser og deres alt for ofte virkelighedsfjerne tilgang til verden.

I foråret oplevede jeg at blive indberettet fordi jeg ikke havde indsendt opfølgnings rapport i rette tid. Hvem har nu udtænkt en sådan foranstaltning? Og hvorfor bliver der ikke indsat tilsvarende ressourcer på at arbejde for at få genetableret internationale adoptioner fra f.eks. Nepal? Det ville kunne hjælpe de børn, der nu formidles vis det sorte marked til trafficking etc. Hvad er der galt i Danmark, når vi udvikler regler til at kontrollerer tekniske absurditeter i stedet for at løse de virkelige problemer???

Jeg anerkender menneskers virkelyst, men i Danmark har vi mistet fokus på det konstruktive og nyttige i at sætte effektivt ind, der hvor vi rent faktisk kan bevirke en forskel. I stedet for  at føle tilfredsstillelse ved at udforme ligegyldige regler.

I Nepal er der p.t. ingen ressourcer til at læse de rapporter, der investeres en del penge i at udforme. Reflekter lige lidt over hvor mange børn på et børnehjem i Katmandu, der kan komme i skole for det, det koster i mandetimer at effekturer denne ny udtænkte absurditet? Hvem søren har fået tilfredshed ud af at udtænke noget så groteskt. Tænk hvor mange DYRE timelønninger, der nu skal spildes og allerede er spildt….. Jeg skal gerne levere den årlig A4 side – men jeg er virkelig provokeret af ressourcespildet i denne kontrol/indberetnings prioritering. Skal vi så i fængsel eller have bøde??  Føj……………
Aarhus, den 7. oktober 2016
Vedrørende opfølgningsrapporter
Kære familier der har adopteret fra Nepal
DanAdopt og AC-Børnehjælp blev i januar 2015 lagt sammen til én organisation, og hedder nu DIA, Danish International Adoption.
I forbindelse med denne sammenlægning, har vi gennemgået vores sagsgange, relateret til opfølgningsrapporter, med henblik på at finde den bedste og mest effektive håndtering af sagerne til gavn for både børnene, jer/dig og vores samarbejdsparter rundt om i verden
For så vidt angår opfølgningsrapporter (follow-up rapporter) vil vi fra 2017, ca. 1-2 måneder før en opfølgningsrapport skal indsendes, minde jer/dig om, at det er ved at være tid til at indsende opfølgningsrapport og billeder.
Uanset om jeres/dit barn er kommet til Danmark for nyligt eller for flere år siden, er det rigtig vigtigt at sende opfølgningsrapporter, fordi barnets hjemland gerne vil følge med i, hvordan barnet tilpasser sig og udvikler sig i den nye familie. Dette gælder også selvom der ikke længere er en aktiv formidling i det pågældende land. Du/I skal således fortsat sende rapporter, selvom DIA ikke længere har et samarbejde med jeres/dit barns land. DIA sørger fortsat for, at rapporterne videreformidles.
Når vi har modtaget opfølgningsrapporten, vil vi skrive til jer/dig og kvittere for modtagelsen.
Hvis vi ikke hører fra jer/dig, vil vi rykke skriftligt maksimalt 3 gange med ca. 1 måneds mellemrum. Hvis vi når til 3. rykker, vil vi oplyse om, at hvis vi ikke modtager rapporten, vil DIA indberette den manglende opfølgningsrapport til Ankestyrelsen.
Vi kan oplyse, at følgende fremgår af Akkrediteringsvilkår gældende for DIA pkt. 6:
”Hvis en adoptant ikke opfylder kravet om at sende opfølgningsrapporter til DIA, eller hvis de indsendte opfølgningsrapporter ikke er fyldestgørende, kan DIA, efter at have rykket den pågældende adoptant indberette de manglende eller ikke
fyldestgørende opfølgningsrapporter til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vil herefter rette henvendelse til adoptanten”.
Kravene til opfølgningsrapporternes indhold er uændret, og rapporterne skal sendes iht. den aftale der konkret gælder for jer/dig. Dog skal rapporterne fremadrettet skrives på engelsk, dette primært for at lette sagsgangen, og for at rapporten kan komme frem til jeres/dit barns land hurtigst muligt.
Rapporten skal blot være skrevet på enkelt og let forståeligt engelsk, og der er derfor ingen særlige krav til dine/jeres engelskkundskaber.
Hvis I/ du har spørgsmål vedrørende opfølgningsrapporterne er I/du velkomne til at kontakte DIA på mail@d-i-a.dk
Med venlig hilsen
Robert Jonasen
Direktør
Nathalie Würtz
Follow-up Koordinator