Discover revitalizing opportunities-where you saw problems yesterday…….

“Valget er dit” – Muligheden for at komme videre…..

Hej Lene,

Jeg vil jeg lige benytte lejligheden til at tilføje en kommentar til mine oplevelser omkring din bog, “Valget er dit!”. Jeg skrev til dig i sommer, da jeg havde haft enorm stor gavn af din bog i forbindelse med min stresssygemelding, både i processen omkring det at forstå og acceptere, hvad det er, der rent faktisk sker i kroppen og hjernen, at stress og udbrændthed faktisk er en naturlig reaktion på en vedvarende overbelastning, og ikke et tegn på svaghed. Men også i den proces det var, at genfinde og fastholde motivationen, viljestyrken og troen på mig selv og på at jeg kan og jeg vil. Derudover blev bogen som tidligere nævnt mit daglige “træningsredskab”, i genopbygningen af min koncentrationsevne. Hver dag læste jeg indtil koncentrationen begyndte at svigte, nogle dage var der til 10 minutters læsning, andre dage til 20 minutter. Jeg noterede alle tegn på dalende koncentrationsevne ned for hver gang jeg havde læst og hvor længe jeg kunne læse før koncentrationen begyndte at svigte og ikke mindst, jeg noterede at kvaliteten i min koncentration faktisk blev bedre end jeg kunne huske den havde været meget meget længe, selvom intervallet var kort. På den måde kunne jeg gradvis genvinde mere og mere af det tabte tilbage igen. Jeg ved nu, at vejen tilbage er meget længere end jeg på noget tidspunkt havde forestillet mig, og der er mange bump på vejen, men min brug af bogen har alligevel givet mig nogle redskaber, der nu sidder lidt på rygraden, selvom det er en del måneder siden jeg sidst har læst den.

For at gøre en lang historie kort, det jeg vil fortælle dig er, at jeg beskrev kort min gavn af din bog og anbefalede den til en bekendt, som også var havnet i stresssygemelding. Omstændigheder og omgivelser for hende er ganske anderledes end de har været for mig, og vi er to meget forskellige personer. Men hun har bestemt haft lige så stort udbytte af din bog(lydbog), omend dog på en helt anden måde. Ligesom jeg læser/lytter hun den om og om igen, men hvor jeg endte med at bruge bogen som et “redskab” til genetablering af mig selv, forstår på hende at hun finder hjælp i at identificere sig med flere af de tilstande du beskriver i bogen. Jeg skal ikke forklare mig på hendes oplevelser, men jeg synes det er interessant, at vi begge finder enorm stor gavn af din bog, dog på vidt forskellige måder.

Det gør mig faktisk glad (og lidt stolt, hvis man må være det), at have overskuddet til at hjælpe hende, ved at dele de erfaringer jeg selv har gjort mig i min indsats for at komme igen, og samtidig vil jeg også gerne dele denne nye oplevelse omkring bogen med dig, det giver den jo flere dimensioner, alt efter hvem og hvilke øjne og øre der læser elle lytter til den.

God eftermiddag.

 

Med venlig hilsen

Cecilia Dall Hansen

Hej Lene,

Tusind tak for din mail – Jeg er virkelig glad for, at min deling af mine oplevelser også kan være til gavn for dig, og give inputs til dig og eksempler til brug for andre i en lignende situation.

Du må gerne bruge min mail som anbefaling – Min hensigt med at anbefale bogen til min bekendte, var samtidig også at give hende en kærligt skub i retning af selv at tage et valg, om hvordan situationen skal være for hende.

Jeg tænker, at det meget vel er forskellige omstændigheder der driver os hver især til, at arbejde os udover kanten. Men om det er motivation, egne ambitioner, stræben efter resultater og mål, pres fra ledelse eller virksomhed, et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller noget helt andet, der får os til, at arbejde os derud hvor vi brænder ud og ikke længere kan holde til det, så er det jo bare enormt svært når man først er faldet, “at rejse sig op, børste gruset af hænderne og knæene og så gå vejen tilbage igen” – Men der kommer jo ikke nogen og går vejen for én, det må man jo selv gøre, og jeg ville gerne have hende til, SELV AT VÆLGE, at rejse sig op, uanset hvis skyld det må være, at hun er “faldet” – Og det tror jeg hun gør – Og samtidig forstår jeg på hende, at bogen giver hende meget mere end det, og en helt anden dimension end jeg forventede, da jeg anbefalede hende den.

Men det er jo netop også det, jeg prøver at minde mig selv om, hver gang jeg selv bliver slået ud af kurs, og må ned og bide i græsset igen – Og det sker jo åbenbart bare flere gange i den proces det er, at komme hele vejen tilbage igen, uanset om man vil det eller ej – Men jeg vælger jo selv, hvordan og hvor lang tid, jeg vil være om, at prøve at komme på benene igen – Og selvfølgelig går jeg også både i panik og bliver frustreret, falder i destruktive tankefælder og er på randen af at miste troen på det hele igen, men jeg bliver også stædig og efter at have været virkelig stædig og ville klare “tingene” selv, så må jeg tage mig sammen og bede om hjælp, der hvor jeg ved jeg kan få hjælp, men det er jo hele tiden op til mig selv, hvad jeg vil gøre for det og så blive ved.

Det blev en lang historie og en masse metaforer – Jeg håber du forstår?

Jeg vil meget gerne bidrage ved at dele oplevelser og erfaringer – Jeg vil være glad, om det vil kunne være til gavn for andre.

Og jeg vil også meget gerne skrive et indlæg i forbindelse med bogen – Det helt ideelle ville jo faktisk være, hvis den kunne være med til, at give andre en forståelse af alvoren i og konsekvenserne af, at presse sig selv og arbejde sig selv udover kanten og brænde ud, INDEN det går galt og INDEN det er for sent, (jeg tænker ofte på, hvad der skulle have været til, for jeg selv havde forstået risikoen ved den måde jeg arbejdede på og var stoppet inden det gik galt – Var jeg fortsat som jeg gjorde, hvis jeg vidste hvad jeg ved i dag??).

Men som vi også “snakkede” lidt om i vores korrespondance fra i sommer, der er jo NOGET i vores omverden, der får os til at gøre det og får os til at blive ved, men det er nok en anden kamp at ændre på.

Mange hilsner

Cecilia

Hej Lene,

Tak for din feedback og dine inputs – Jeg synes det kunne være en alle tiders mulighed, at oprette et website, og på den måde prøve at nå ud til andre der kunne få gavn af deling af erfaringer og oplevelser. Jeg tænker jo netop, at der vil være mening i, at vi ikke alle behøver gøre os de samme erfaringer og oplevelser, når det kan have så store konsekvenser for vores velbefindende og den måde vi fungerer på, det er jo en høj pris, både menneskeligt og økonomisk.

Ja, du må gerne klippe mine mails sammen – Det vil være super hvis der kunne komme en slags ressourcebrev ud af det, og det vil kunne give mening for andre.

Tak for dit dias og din beskrivelse, projekt og proces modellen giver faktisk virkelig god mening for mig netop lige nu – Jeg står netop overfor et 2-dages møde, hvor jeg under “gamle” omstændigheder, rent mentalt ville have været 110% PÅ og til stede, fra start til slut og hele tiden have forholdt mig aktivt til samtlige informationer. Nu skal jeg først og fremmest erkende og acceptere status på min egen tilstand lige netop nu, og dernæst skal jeg løbende i de 2 dage, lære at vende tilbage til “Basecamp” i form af et hotelværelse, for at hvile og restituere, mens mine kollegaer og resten af organisationen fortsætter dagens program, for at jeg også kan have det godt og holde til at være med fra start til slut – Jeg mener, hvis “toppen” er at komme hjem fredag aften, med overskuddet i behold efter 2 intensive og gode dage, så er hotelværelset og udendørs arealerne “Basecamp”, der skal hjælpe mig til at lade “batterierne” op og give mig energi til bare at være med, i det omfang jeg skal og kan lige nu – Det giver god mening for mig, og det er lige netop den erkendelse, der kan være lidt svær, men som jeg tænker kan være afgørende på lang sigt, for at kunne holde til og fungere optimalt i de forventninger, mål og ambitioner jeg har for mig selv på den lange bane og ude i fremtiden.

Jeg synes virkelig det giver mening og stof til eftertanke, at nå frem til en form for mental forud-accept af, at livet uundgåeligt vil tage nogle drejninger og at der vil være nogle bump på vejen, som man ikke har forudset og ikke er forberedt på, men samtidig have en plan for at håndtere dem når de dukker op.

Tusind tak for dine idéer, inputs og vinkler, det giver mig virkelig noget at tænke over, især i forhold til mulighederne for at bidrage i forhold andre i en lignende situation. Mange hilsner og knus

Cecilia

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s